Nyt projekt: Arkitema Architects i Carlsberg Byen

Det bevaringsværdige Dipylon Hus, som oprindeligt husede Carlsbergs maltsilo, er blevet transformeret til et moderne kontorhus af Arkitema Architects. I dag bor virksomheden selv i den fredede bygning med udsigt over den spirende bydel, Carlsberg Byen. 

Arkitema har indrettet bygningen med åbne etager, hvor de oprindelige eksisterende søjler og betonvægge er blevet genbrugt for at bevare fortidens industrilook. Anker & Co har leveret belysningen til Dipylon Hus. Til projektet blev valgt produkter fra brands som Wever & Ducré, Castaldi og XAL.

Anker & Cos projektafdeling har mange års erfaring med at udarbejde og implementere store som små belysningsopgaver i tæt dialog med designere, indretningsarkitekter, ingeniører, bygherrer, arkitekter og totalentreprenører. Vi projekterer alle former for belysningsprojekter, og vi er behjælpelige med samtlige faser i projektet. Se billeder fra vores forskellige projekter her.