John Pawson designer minimalistisk lanterne til Wästberg

Anker & Co introducerer Holocene No. 4: John Pawson af Wästberg. Holocene No. 4-lanternen er designet af den internationalt berømte engelske arkitekt og mester af minimalistisk æstetik John Pawson i samarbejde med Wästberg. Holocene er navnet på en samling lyskilder, der eliminerer elektricitet for at fokusere på lys skabt af ild. Lanternen til olie er i rustfrit stål og aluminium, indvendigt poleret så lyset fra levende flamme forstærkes. Den er til både inden- og udendørs brug.  

Wästbergs kollektion Holocene er inspireret af den geologiske periode, der begyndte efter den sidste istid, hvor mennesker levede i pagt med naturen, var forsigtige med ressourcer og værdsatte ild. Grundlægger og direktør Magnus Wästberg fortæller, at de med kollektionen prøver på at få folk til at være bevidste omkring lys, og hvilken belysning der får os til at føle os godt tilpas.

Det er første gang, at John Pawson samarbejder med Wästberg. Belysning til serien Holocene er tidligere udviklet af David Chipperfield og Jasper Morrison. 

Kontakt Anker & Co for forhandlerliste og yderligere information om Wästberg og deres kollektion Holocene.